S og SF: Langt ude at terpe 9. april

Folkeskolens elever skal ikke have særskilt undervisning i besættelsesdatoen, 9. april 1940, når det allerede er et krav, at de får undervisning i 2. Verdenskrig.

Det mener Socialdemokraterne og SF, der dermed lægger afstand til De Konservatives forslag om at gøre den 9. april til et selvstændig punkt i folkeskolens historiekanon.

- Det er en fuldstændig tom erklæring fra K. Som det er i dag, er det allerede obligatorisk for folkeskoleelever at få undervisning i 2. Verdenskrig. Det står højt og tydeligt i folkeskolens historiekanon, siger uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Christine Antorini.

Hun henviser til den historiekanon, der gør sig gældende på landets folkeskoler. Kanonen indeholder 29 punkter for, hvad eleverne skal have undervisning i for at give dem kundskaber og farligheder i faget.

Efter at Morgenavisen Jyllands-Posten fredag har kunnet fortælle, at kun hver anden dansker ved, hvad der skete den 9. april 1940, vil De Konservative nu tilføre et 30. punkt i kanonen, der altså skal give særlig undervisning i datoens begivenhed.

Også SF vender tommelfingeren nedad til De Konservatives forslag. De mener, at partiet nemt kan skade forholdet til landets lærere med forslaget.

- Vi på Christiansborg skal ikke blande os i, hvordan lærerne vælger at undervise efter fagbeskrivelsen og historiekanonen. I stedet bør vi udvise tillid til, at lærerne rent faktisk får undervist eleverne i besættelsesdagen, siger folkeskoleordfører for SF Pernille Vigsø Bagge.

Christine Antorini erkender, at undersøgelsen fra Morgenavisen Jyllands-Posten ikke er ene positiv. Men det får dog ikke hendes alarmklokker til at ringe.

- Selvfølgelig er det vigtigt, at elever ved, hvorfor vi flager på halv den 9. april. Men lad os i stedet holde fast i perspektivet i 2. Verdenskrig, hvor folkeskolernes elever selvfølgelig også får undervisning i den 9. april,

/ritzau/