S og SF på vej med millionærskat

Socialdemokraterne og SF er på vej med et nyt skatteudspil, der betyder skattestigninger for de højestlønnede danskere.

Det er ingen tilfældighed, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, højst overraskende varsler højere skatter. Socialdemokraterne er nemlig godt på vej med et fælles skatteudspil med SF, som lægger op til højere skat for de bedst lønnede danskere.
Ifølge TV2 Nyhederne vil de to partier foreslå, at alle danskere med en indkomst over én million kroner skal betale fem procent ekstra i skat af alt, hvad de tjener ud over den første million. Det vil ramme 20.000 danskere på pengepungen.
Samtidig vil Socialdemokraterne og SF også begrænse skattefradraget på private pensionsopsparinger, erfarer TV2.

/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret