Kammeradvokatens rapport om Milena Penkowa-sagen frikender ikke rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen.
Det mener Socialdemokraternes forskningsordfører, Rasmus Prehn, som fortsat ønsker en uvildig undersøgelse af sagen.
- De faktorer, som de undersøger, var nærmest allerede fremme, da vi havde samråd om sagen sidst.
- Siden er der kommet meget frem, som ikke er med i den her undersøgelse, og jeg tror da, man skal kigge den her rapport igennem nogle gange, før man bare kan sige, at folk er frikendt i den her sag, siger Rasmus Prehn.
Han efterlyser en undersøgelse som tager stilling til Videnskabsministeriets rolle i sagen om hjerneforskeren, som er dømt for bedrageri og dokumentfalsk og i søgelyset for videnskabelig uredelighed.
Ønsket om en uvildig undersøgelse deles af SF's universitetsordfører.
- Det er bemærkelsesværdigt, at det er universitetets egen advokat, der laver en undersøgelse af universitetet selv. Vi har et behov for en uvildig undersøgelse, som kommer til bunds i den her sag, lyder det fra Jonas Dahl.
Kammeradvokatens rapport forholder sig blandt andet til indstillingen af hjerneforsker Milena Penkowa til ElieForsk-prisen, som skete på et tidspunkt, hvor rektor var bekendt med, at hun var politianmeldt.
Om denne sag - samt bedragerisagen, hvor Penkowa forsøgte at skyde skylden på en studerende - konstateres det, at der kunne have været handlet bedre.
Reaktionen fra bestyrelsesformand for Københavns Universitet, Nils Strandberg Pedersen lyder, at bestyrelsen og rektor vil tage kritikken til efterretning.
- Jeg synes, at man i bestyrelsen bør overveje, hvordan man fremover håndterer den her slags situationer på en bedre måde. Jeg synes, det er bekymrende det her, og jeg synes, rapporten tager lidt for let på det, kommenterer Rasmus Prehn.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde