S-politiker melder sig ud efter irakersag
Den tidligere mangeårige borgmester i Karup og nuværende medlem af byrådet i Viborg, Kjeld Merstrand, har smidt sin partibog i skraldespanden og meldt sig ud af Socialdemokraterne.
Det sker i protest over partiets melding i sagen om irakiske asylsøgere, der søgte tilflugt i Brorsons Kirke. Irakerne blev for en uge siden anholdt i kirken af kampklædt politi.
- Jeg mener, ledelsen i partiet klart og utvetydigt skulle have taget afstand fra anholdelserne. Der er brugt metoder, der i betænkelig grad minder om fremgangsmåden i stater, som vi ellers ikke ønsker at blive sammenlignet med, siger Merstrand til viborg-folkeblad.dk.
Holdningen i partiets ledelse ligger ifølge Merstrand milevidt fra hans holdning i sagen.
- Derfor må jeg sige fra nu. Det er naturligvis en tung beslutning efter snart 50 års virke for Socialdemokraterne, siger Merstrand.
Han tilføjer, at farvellet til S intet har at gøre med de lokale nu tidligere partikammerater.
Ekssocialdemokraten vil fortsat støtte den socialdemokratiske gruppe i byrådet.
/ritzau/
Byrådspolitikker melder sig ud af S i protest. Partiet burde have taget afstand fra den måde, som Brorsons Kirke blev ryddet på, mener han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned