Skal de svageste ældre på landets plejecentre have sig en cigaret på deres
værelse, skal de have rygeforklæde på for at undgå brand. Nægter de det, skal cigaretterne tages fra dem.
Det foreslår Socialdemokraternes Bjarne Laustsen, der ud over at være
medlem af Folketinget er præsident for Beredskabsforbundet, skriver JydskeVestkysten.
Meldingen kommer efter, at to ældre kvinder tirsdag aften mistede livet i
dødsbrande i henholdsvis en ældrebolig i Kolding og et plejecenter i Allerød.
Årsagerne til de to brande menes i begge tilfælde at være rygning. Hvert år koster brande på danske plejecentre og i ældreboliger i gennemsnit
11 ældre danskere livet, og langt de fleste brande skyldes rygning. Typisk ved
at der går ild i den ældres seng eller tøj.
Et brandhæmmende rygeforklæde kan hindre, at tabte gløder udvikler sig fatalt. Mange af de svageste ældre på landets plejecentre har da også allerede i dag forklæde på, når de ryger. Men det vil Bjarne Laustsen altså nu gøre
obligatorisk for de mindst mobile af de ældre beboere.
- Det er jo af hensyn til de ældre selv, at jeg vil stramme reglerne, siger
socialdemokraten til JydskeVestkysten. Mest af alt kunne han ønske sig et decideret forbud mod at de ældre ryger på deres værelser, hvor de ikke er under opsyn.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker