Når drengene klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, kan det hænge sammen med, at der har været alt for lidt fokus på kønsroller i daginstitutioner og folkeskoler.
Det mener Socialdemokraterne og SF, og partierne foreslår derfor i et nyt fælles ligestillingsudspil at uddanne fagkonsulenter med fokus på kønsroller og at gøre køn til en fast del af uddannelserne til lærer og pædagog.
Det skriver Information.
Uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) mener, at forslaget vil bløde op for det kønsopdelte arbejdsmarked:
- De fastlåste kønsrollemønstre, som munder ud i et kønsopdelt arbejdsmarked, starter tidligt i livet. Derfor skal de dannelsesinstitutioner, som daginstitutioner og folkeskole er, udvide rammerne for, hvad det vil sige at være pige og være dreng, siger hun.
S og SF har skelet til de svenske genuspædagoger, som superviserer daginstitutioner og skoler. Det har ifølge Vigsø Bagge givet Sverige et løft i forhold til ikke at behandle børn ud fra indgroede ideer om han- og hunkøn.
De Konservatives Charlotte Dyremose (K) mener, det er at overdrive at uddanne fagkonsulenter i køn. Der er mange andre emner i folkeskolen, der er vigtigere, mener hun.
- Jeg bryder mig ikke om ideen om at udviske forskellene mellem kønnene, men hvis forslaget reelt handler om at anerkende, at der er forskelle, så kan der måske være ræson i det, siger Charlotte Dyremose til Information.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde