Socialdemokraterne er enige med DF om, at indfødsretsprøven skal handle mere om værdier. Det skal bare ikke handle om særlige danske, men demokratiske værdier.
Hos Socialdemokraterne vækker det både glæde og undren, at Dansk Folkeparti nu foreslår at ændre indfødsretsprøven, så den i højere grad afspejler danske værdier.
- Det er jo i høj grad Dansk Folkeparti, der står bag den udformning prøven har i dag, så det tyder på, at de har indset, at prøves skal indeholde flere spørgsmål om samfundsværdierne i et demokratisk retssamfund, siger partiets indfødsretsordfører Anne-Marie Meldgaard til Ritzau.
Prøvespørgsmålene kunne ifølge Dansk Folkepartis Peter Skaarup for eksempel handle om, hvorvidt der er dødsstraf i Danmark, om der er ligestilling mellem kønnene, og om danskere har ret til at slå deres børn. Det er rigtig gode forslag, mener Meldgaard.
- Sådan noget som ligestilling er en meget vigtig ting i et retssamfund. Det handler om grundlæggende samfundsværdier. Jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om danske værdier, så når Dansk Folkeparti taler om danske værdier, så vælger jeg at overhøre det, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned