Kulturminister Carina Christensen (K) og regeringen forsøger at ødelægge Danmarks Radios brede udbud til danske radiolyttere.
Det mener Socialdemokraterne, der tager kraftigt afstand fra ministerens planer om i forbindelse med medieforhandlingerne at fratage DR den 4. landsdækkende public service, P2, når DR's nuværende rådighed over den udløber næste år.
- P2 er populær og en vigtig kulturkanal, som tager sig af radio til de smallere målgrupper. Får en kommerciel station den i hænderne, så ved vi, hvad der sker: Så erstattes den bare af en dybt kommerciel kanal i forsøget på at ramme den bredeste fællesnævner, og det er der allerede er nok af, siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.
Mogens Jensen mener, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har kastet sig ud i et regulært korstog mod Danmarks Radio.
- Regeringen er ude i en sand ideologisk angrebsbølge på DR i øjeblikket, som nu kulminerer med det her, siger Mogens Jensen.
DR's rådighed over den fjerde radiokanal udløber i 2010. Den kan dermed indgå i kabalen og blive udbudt til andre, der ønsker at lave public serviceradio i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker