S slår alarm over nye kviksølvfund

Fundet af store mængder kviksølv, der truer dyrelivet i danske søer og ved kysterne, er dybt alarmerende.

Det mener den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov, der vil have miljøministeren til at undersøge konsekvenserne for både miljøet og for mennesker.

- Det meget høje indhold af kviksølv må få enhver til at reagere. Folk ved godt, at kviksølv er noget giftigt stads, som ikke forsvinder igen men og hober sig op i både dyr og mennesker, siger Mette Gjerskov og fortsætter:

- Selvom undersøgelsen drejer sig om havpattedyr og fisk må vi hvilke konsekvenser, det kan have også for mennesker.

En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Aarhus Universitet viser, at indholdet af kviksølv i både muslinger og fisk er så højt, at det overskrider EU's miljøkvalitetskrav, som skal beskytte dyrene øverst i fødekæden, som spiser fiskene.

Allerværst ser det ud for dyr længere oppe i fødekæden som skarv, odder og spættet sæl.

Indholdet af kviksølv i både muslinger og fisk er så højt, at det overskrider EU's miljøkvalitetskrav, som skal beskytte dyrene øverst i fødekæden, som spiser fiskene.

Kviksølv kan give skader på dyrenes hjerne, nervesystem, motorik og forplantningsevne.

Det gælder især den meget giftige nervegas methylkviksølv, som typisk ender i luften ved afbrænding af fossile brændstoffer. I fødekæden vandrer det gennem alger, fisk, pattedyr og i værste fald til mennesker.

Den nye undersøgelse viser, at den alvorlige nervegift methylkviksølv I fiskeprøverne udgjorde 80-100 procent af det totale indhold af kviksølv i fiskenes muskelvæv. I oddere og sæler var det 62-100 procent.

Ingen af prøverne i DMU-undersøgelsen overskrider dog grænseværdien for kviksølv i muslinger og fisk, som kan bruges som føde for mennesker.

/ritzau/

Socialdemokraterne vil have miljøministerens reaktion på nye kviksølvfund, der både truer dyrelivet og Danmarks muligheder for at overholde miljøkrav.

Offentliggjort Sidst opdateret