S-togene ruller igen fra Hundige til Greve

S-togene kører igen efter planen mellem Hundige og Greve, efter at en køreledning skabte problemer for Banedanmark sent søndag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Køreledningen drillede så meget, at Banedanmark ikke forventede at få problemerne løst inden mandag morgen. Men arbejdet er alligevel skredet hurtigere frem end ventet.

- Vi har fået repareret køreledningen mellem Hundige og Greve, og vi forventer derfor, at S-togene kan køre efter planen på alle linjer mandag morgen, skriver Banedanmark på sin hjemmeside.

/ritzau/