Mens der er stor fokus på og mange initiativer om prostitution blandt kvinder, er det samme ikke tilfældet, når det drejer sig om mænd, som sælger sig til sex. Det vil Socialdemokraterne i København lave om på.
I første omgang har partiets socialordfører, Lars Aslan Rasmussen, anmodet forvaltningen i kommunen om at kortlægge problemet. Det skal bane vej for politiske beslutninger, der kan nedbringe omfanget.
- Den mandlige prostitution er flyttet meget over på internet og er dermed blevet mindre synlig. Men det er et område, det er vigtigt også at kigge på, siger Lars Aslan Rasmussen.
Han ønsker kortlagt, hvor stort omfanget er, hvor den mandlige prostitution findes, og hvilke grupper der er indblandet i den.
- Hvis der er tale om gadeprostitution på Vesterbro, må vi have opsøgende medarbejdere på gadeplan. Er problemet samlet omkring internet, må vi se på en politik i forhold til det. På samme måde, hvis det for eksempel vedrører bestemte etniske grupper, siger Lars Aslan Rasmussen.
Han forventer, at der i Københavns Borgerrepræsentation vil være stor opbakning til at gøre en indsats mod mandlig prostitution.
- Jeg har svært ved at se, at der skulle være nogen, der er imod at hjælpe de mandlige prostituerede, siger Lars Aslan Rasmussen, som peger på, at der blandt partierne har været stor opbakning til at gøre noget i forhold til den kvindelige prostitution.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde