Socialdemokraterne vil vide, om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ligesom en snes andre stats- og regeringschefer har tænkt sig at deltage i årets klimakonference i Cancún i Mexico.
"Vil statsministeren i det afgående formandsland deltage i klimatopmødet i Mexico (COP16) nu, hvor der er stor tilslutning fra andre landes stats- og regeringschefer, herunder Jacob Zuma fra Sydafrika og Jens Stoltenberg fra Norge?", lyder det i et spørgsmål til Lars Løkke fra Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører, Mette Gjerskov.
COP16, som åbner på mandag og varer to uger, er egentlig et forhandlingsforum for fagministre. Men ud over klima- og miljøministre agter ledere fra foreløbig omkring 20 lande at deltage i Cancún-mødet, oplyser Mexicos ambassadør i Danmark, Martha Bárcena, til Ritzau.
Ud over statsledere og ministre er der registreret 18.000 officielle deltagere i COP16. 3000 af dem er pressefolk. Derved bliver FN-konferencen i Cancún omtrent lige så stor som sidste års klimatopmøde i Bella Center.
Værtslandet Mexico har ikke lagt op til et topmøde med stats- og regeringschefer, men hilser dem velkommen. Det er ikke forventningen, at lederne skal deltage i de egentlige forhandlinger om CO2-reduktioner, finansiering, skovbeskyttelse og så videre. Snarere skal de drøfte klimaspørgsmål i parallelle fora og deltage i paneldebatter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet