Storkefar Emil har døjet med betændelse i det ene ben, og samtidig har vejret hverken været med ham eller hans mage. Alligevel klækkede æggene i reden i Gundsølille ved Roskilde søndag eftermiddag, og spidse næb tittede frem.
Formand for Storkene.dk Jess Frederiksen siger, at han har bidt negle de sidste 14 dage af frygt for, at parret ikke ville blive forældre i år. Betændelsen i benet var lige ved at koste Emil livet. Men behandling med antibiotika og smertestillende medicin slog den ned, og det fik kræfterne til at vende tilbage.
Nu venter det hårde arbejde med at skaffe føde til de forslugne unger. Samtidig skal de beskyttes mod kulde og regn, hvilket dog er forholdsvis nemt, så længe de er små. Mere kritisk bliver det om tre uger, hvor de er blevet for store til at søge ly under forældrenes vinger. Fortsætter kulden, kan det få fatale konsekvenser som i 2009, hvor to ud af tre unger omkom - den ene på grund af nedkøling efter et kraftigt regnvejr den 12. juni.
Lykkes det at holde liv i storkeungerne, vil de være på vingerne i løbet af 60-70 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde