I næste uge begynder foråret at vise lidt ansigt. Det smitter dog ikke af på weekendvejrets triste vejrmeldinger.
- Men når vi er kommet over weekenden, begynder foråret at vise sig. Her vil vi få det varmere i dagstimerne, men koldere i nattetimerne. Denne temperaturforskel er et typisk tegn på forår, siger DMI's vagtchef.
Men weekenden starter altså trist vejrmæssigt med flere skyer og dis navnligt i Jylland, hvor der først på dagen vil falde lidt regn. Københavnsområdet vil dog kunne få solen at se først på formiddagen. Der bliver svag til jævn vind fra sydøst, fire til fem graders varme og næppe over to grader i Nordjylland.
Senere på aftenen trækker et regnområde op fra Sønderjylland og spreder sig til hele landet i løbet af natten. I alt vil der falde mellem fem og syv millimeter regn.
Lørdag vil blive præget af overskyet og tørt vejr. Der bliver fra frysepunktet til tre graders varme - koldest nordpå og varmest til syd.
Weekendens sidste dag starter skyet med regn hist og pist hovedsageligt i den nordlige del af landet. I løbet af aftenen og natten vil hele landet blive ramt af sne og slud. Vinden er let til frisk fra øst til nordøst. Fra frysepunktet til tre graders varme.
Næste uges temperaturer vil i dagstimerne svinge mellem fire til fem graders varme og minus syv til ni graders frost om natten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde