Så mange misbrugssager er der i din region

* Hvert år modtager regionernes embedslæger anmeldelser om læger, sygeplejersker, tandlæger og andet sundhedspersonale, som er under mistanke for at have et misbrug.

* I Region Sjælland behandler man lige nu 50 sager.

* I Region Hovedstaden modtager man knap 50 nye sager om året med en let stigende tendens.

* Embedslægerne i Region Midtjylland får 40-50 anmeldelser årligt.

* I Region Syddanmark behandles cirka 20 nye sager hvert år.

* Hos Region Nordjyllands embedslæger kunne man onsdag ikke oplyse om antallet af sager.

(Kilde: Regionernes embedslæger)

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret