Det voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli, har krævet sit første offer. En mand er død efter at være smittet med bakterien Leptospirose.
Her får du svar på spørgsmål om sygdommen.
* Hvad er Leptospirose?
Leptospirose er en sjælden sygdom som skyldes infektion med bakterier af arten Leptospira. Bakterierne er i mange dyr, men i Danmark er det som regel bakterier fra rotter, der er årsag til sygdom. Inficerede dyr udskiller bakterien i stort antal med urinen.
* Hvordan smitter Leptospirose?
Leptospirose smitter ved, at bakterierne trænger ind gennem små sår og skrammer i huden. Sygdommen overføres ikke fra person til person, ved kontakt med døde rotter, ved rottebid eller gennem fødevarer eller drikkevand. Derimod smittes mennesker ved at komme i direkte kontakt med urin fra inficerede dyr - eller indirekte for eksempel ved kontakt med kloakvand.
* Hvordan kan smitte undgås?
Ved oprydning og rengøring i kældre, hvor der står vand efter oversvømmelser, er det vigtigt at beskytte sig selv ved at bruge gummistøvler og langskaftede gummihandsker.
Ved afsluttet arbejde bør man tage et bad, tørre sig grundigt med et rent håndklæde og tage rent tøj på. Det tøj, man har båret under oprydningsarbejdet, lægges direkte i vaskemaskinen og vaskes ved så høj temperatur som muligt - helst over 80 grader.
Alternativt kasseres tøjet i en tillukket sort plastikpose og bortskaffes som almindeligt affald.
* Hvordan opdages Leptospirose?
Der går normalt mellem fem og 14 dage fra man smittes med sygdommen, til symptomerne opstår. Symptomerne på Leptospirose er i begyndelsen ofte ukarakteristiske og kan minde om influenza. Der kan ses høj feber, hovedpine, muskelsmerter (særligt i læg og lænd) og rødsprængte øjne. I de alvorlige tilfælde, Weils sygdom, ses relativt hurtigt svigt af de vitale organer, hvor særligt funktionen af lever, nyre og koagulationssystemet er påvirket. Påvirkede lunger er også et almindeligt fund i alvorlige tilfælde.
* Hvordan behandles sygdommen?
Sygdommen kan behandles med penicillin eller andre antibiotika. Behandlingen skal helst sættes i gang inden for de første fire sygdomsdøgn.
* Hvor stor er dødeligheden?
I de alvorlige tilfælde med påvirkning af organerne er dødeligheden 5-15 pct.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde