Når der tirsdag morgen bliver solformørkelse over Danmark, er der en række metoder, du kan tage i brug, hvis du vil opleve årets største astronomiske begivenhed uden at blive blind.
Enten kan man bruge solformørkelsesbriller eller en svejsemaske for at beskytte øjnene, eller også kan man hjemmelave en solkikkert, der gør det muligt at opleve formørkelsen i fællesskab med andre.
- Man tager en almindelig håndkikkert og skærmer for den ene af de to kikkerter. Så peger man den op mod solen og lader den projicere billeder af solformørkelsen ned på et stykke hvidt papir, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium.
Han understreger dog vigtigheden i, at man ikke kigger direkte på solen med kikkerten, da det vil forårsage blindhed på stedet. I stedet skal man bruge forordningen til at opleve solen indirekte ved hjælp af papiret.
Når solen står op over Danmark tirsdag morgen, vil solformørkelsen allerede være i gang.
I København topper formørkelsen klokken 09.30, hvor knapt 83 procent af Solens diameter er formørket. Det svarer til godt 76 procent af solskivens areal.
Det gælder om at have frit udsyn til horisonten i sydøstlig og syd-sydøstlig retning, når formørkelsen står på, for at få størst udbytte. Formørkelsen varer frem til lidt før klokken 11.
Forudsætningen for, at man kan opleve formørkelsen, er dog, at vejret arter sig, og skyer ikke blokerer for udsigten.
Ifølge DMI bliver det svært at få fuldt udbytte af solformørkelsen, da det meste af landet vil være dækket af skyer. Således vil kun 10-20 procent af danskerne kunne opleve solformørkelsen for skyerne.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde