Og i forbindelse med oprulningen af den omfattende incestsag, som i offentligheden er kendt som Rebild-sagen, blev kommunens håndtering af sagen hårdt kritiseret fra flere sider. Siden har Rebild Kommune fyret tre kommunalchefer.
Nu har kommunen lagt en plan for, hvordan man får rettet op på kommunens store problemer.
* Eksterne fagfolk skal lave en udførlig gennemgang af alle aktive sager med det mål at kontrollere, at kommunens sagsbehandling har været korrekt. Gennemgangen skal samtidig sikre, at kommunen retter op på eventuelle fejl.
* Der skal indføres faste klare procedurer, systematiske arbejdsgange og et administrationsgrundlag, som medarbejderne kan forholde sig til i den daglige sagsbehandling.
* Hensynet til forældrene må aldrig overskygge hensynet til barnet. Det skal nye tiltag og procedurer sikre.
* Alle relevante sager skal tages tidligere op i tvangsfjernelsesudvalget.
* Hver måned skal fagudvalg orienteres om de sager, der kræver særlig opmærksomhed.
* Medarbejderne skal løbende gennemgå læringsproces og kompetenceudvikling.
Rebild-sagen er en af de groveste sager om sexmisbrug af børn i nyere tid, og den 56-årige mand blev ved byretten idømt forvaring. Han har anket sagen.
Rebild Kommune har i kølvandet på sagen erkendt, at man svigtede børnene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde