Sælbestand bør reguleres
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sælerne skal skydes og bestanden reguleres ned, lyder det fra partiet Venstre på baggrund af en ny rapport om sælskader i dansk fiskeri.
Ifølge en rapport spiser sælerne i de værst ramte områder op til 20 procent af fiskernes fangster. Det aktualiserer spørgsmålet om danske fiskere skal have kompensation for deres tab på sæler, ligesom svenske fiskere får det, fortælles det i DR Midt & Vest.
Men Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen, ser hellere, at der indføres en jagttid på sæler, eller at bestanden på anden måde reguleres ned med skydevåben:
- Problemet er, at der er alt for mange sæler i de danske farvande. Derfor vil vi prøve at finde et politisk flertal for en aktiv regulering af sælerne, siger han til DR Midt & Vest.
Den er Socialdemokraternes fiskeriordfører, Simon Kollerup, dog ikke med på:
- Jeg synes, det er et fattigt samfund, der vil skyde sig ud af sine problemer, siger han til radioen.
Simon Kollerup vil hellere hjælpe fiskerne ved at udvikle nye redskaber, som beskytter fangsten mod sælerne. Kompensation er også en mulighed, men ikke en storstilet regulering med skydevåben, mener han.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker