Statsadvokaten har valgt at anke sag mod bandeleder og hans kammerat, der blev frifundet for anklager om at planlægge lejemord i København.
Den københavnske bandeleder "Store A" skal i retten igen i sagen, hvor han og en medtiltalt i onsdags blev frifundet for bestilling af polske lejemordere til København.
Det står fast, efter statsadvokaten har valgt anke byrettens dom til landsretten.
- Vi har læst rettens begrundelse og mener, at der er grundlag for at løfte sagen i Østre Landsret, siger sagens anklager, vicestatsadvokat Lone Damgaard, til TV2.
I sagen er de to mænd mistænkt for at ville dræbe mindst én rival i den københavnske underverden tilbage i sommeren 2006, hvor to polske forbrydere kom til København for at opfylde "kontrakten".
"Store A" blev i byretten frifundet med det mindst mulige flertal, da en enkelt nævnings tvivl om, hvorvidt han frivilligt havde afblæst det planlagte lejemord, afgjorde sagen. Han blev i stedet idømt tre og et halvt års fængsel for vold og afpresning.
Den medtiltalte K.M blev derimod frifundet af alle dommere og nævninge og er på fri fod.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker