Det var med rød løber, pølsevogn, popkorn og fadøl, at politidirektøren for Sydsjælland og Lolland-Falsters politi, Jesper Vorstrup Rasmussen, i går tog sin afsked efter fem år som øverste chef.
Direktøren havde efter fremmødet og talerne at dømme været en populær chef.
Han blev blandt andet hyldet af Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer, der på vegne af alle politikredsens borgmestre sagde, at man ville komme til at savne ham, skriver avisen Sjællandske.
Ifølge Ekstra Bladet var der også kritiske røster i krogene, der syntes, at der var brugt for mange timer og penge på afskedsreceptionen, når nu politiet skal sparre.
Jesper Vorstrup Rasmussen skal fremover undervise elever på Politiskolen. Den ligger i øvrigt tættere på privatadressen i Hillerød, hvilket er den primære grund til jobskiftet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde