Salman Rushdie får dansk litteraturpris på halv million
Foto: Dave Kotinsky /Scanpix
Dave Kotinsky /Scanpix
Næste modtager af H.C. Andersens litteraturpris er fundet. Det bliver den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie, som i 2014 løber med æren og den halve million kroner, som følger med prisen.
- Motivationen for at tildele Salman Rushdie prisen er, at han er en uforlignelig fortæller, som med en blanding af verdensvendt realisme og eventyrlig fabuleren skildrer rejsens og kulturmødernes betydning for vores samtid og dermed beriger verdenslitteraturen.
Sådan skriver komitéen bag prisen om valget af den verdenskendte forfatter.
Prisen har til formål at fejre H.C. Andersens betydning for verdenslitteraturen ved at give den til personer, hvis forfatterskab kan knyttes til H.C. Andersens navn og livsværk for eksempel "gennem genremæssige ligheder eller fortællekunstneriske kvaliteter".
- Salman Rushdie deler glæden ved den eventyrlige fortælling med H.C. Andersen, lyder det.
Hans Christian Andersen Litteraturpris er på 500.000 kroner, og den er Danmarks største litteraturpris. Salman Rushdie slutter sig til rækken af verdensberømte forfattere, der tidligere har modtaget prisen - Paulo Coelho, J.K. Rowling og Isabel Allende.
Salman Rushdie modtager prisen i Odense søndag 17. august 2014.
Prisuddelingen finder sted i samarbejde med H.C. Andersen Festivals og Odense Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet