Jacques Blum blev født i Sverige i 1945 som statsløs flygtning af polsk-tyske forældre. Kort efter fødslen kom Jacques Blum til Danmark, hvor han som 18-årig opnåede dansk statsborgerskab.
Blum var lektor i kultur- og religionssociologi og forskede blandt andet i minoriteter. Han havde sine meningers mod og gik tit i rette med gængse opfattelser med en bidende ironi, som kunne tolkes nedladende.
Blandt andet var han særdeles aktiv i debatten om Israels rolle i Mellemøsten samt jødernes stilling i Danmark og Europa.
Han var på et tidspunkt formand og siden talsmand for Det Mosaiske Troessamfund, der organiserer cirka 2400 af landets jøder.
Han modtog flere gange dødstrusler for sine meninger og var blandt andet skarp i sine fordømmelser af den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir, der opfordrede til drab på jøder.
Han er tidligere blevet dømt for bagvaskelse og injurier, da han kaldte forfatter og arkivar Frede Farmand for nazist.
Jacques Blum blev fyret fra en stilling som lektor på Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet i forbindelse med en omlægning af fakultetets virkeområde.
- Selv betragter jeg min fyring som klart usaglig og vilkårlig. På fakultetet findes der folk, som ikke bryder sig om mig, sagde han dengang.
Han har ligeledes været tilknyttet universiteterne i Roskilde og Lund.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde