Tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at han har blandet sig for meget i sagen mod sin ven, den bedragerimistænkte hjerneforsker Milena Penkowa.
Han erkender at have ringet til rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, og nævnt, at han ville tage suspenderingen af Penkowa op med sin efterfølger på posten som videnskabsminister.
Men det er der ikke noget mærkeligt i, mener Helge Sander.
- Jeg kender Ralf Hemmingsen så godt, at der ikke er noget unaturligt i, at vi taler om det. Altså, det er jo Ralf, det skulle være mærkeligt, hvis man ikke skulle kunne nævne det, siger Helge Sander.
- Sådan som det bliver udlagt, så ser det da helt tåbeligt ud. Men jeg har slet ikke tænkt på, at det ville virke truende på nogen, at jeg ringede, bedyrer Helge Sander.
Dagbladet B.T. har fået aktindsigt i telefonnotater, der dokumenterer Sanders opkald.
Til B.T. siger Ralf Hemmingsen i dag, at han er "forundret" og "irriteret" over, at Sander - efter Penkowa-sludderen med Hemmingsen selv - efterfølgende kontaktede andre ansatte på universitetet.
Ifølge B.T. ringede Sander også til dekanen på universitetets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wever. Hende lod han angiveligt forstå, at suspensionen af Penkowa ville "gøre det svært" for forskeren "at komme tilbage".
- Jeg er dybt forundret over, at det skulle opfattes som en trussel. Det kan jo også være ment som en konstatering, funderer Helge Sander.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker