Sandholmlejren i Nordsjælland rummer i øjeblikket så mange mennesker, at Dansk Røde Kors har erklæret den i undtagelsestilstand, skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge asylchef Jørgen Chemnitz står flygtningene i timelange køer for at få mad og må bo under ekstremt pressede forhold.
- Der er det seneste år kommet et større antal flygtninge til Danmark, end vi havde været forberedt på, siger Jørgen Chemnitz til Kristeligt Dagblad.
- Derfor arbejder vi meget hurtigt på dels at åbne flere asylcentre over hele landet, dels at skaffe mere rum til modtagelsen. Desværre er det endnu ikke lykkedes at finde en kommune, som både siger ja og har en egnet bygning. For eksempel et lukket hospital, tilføjer han.
Asylchefen oplyser, at der lige nu bor 750 mennesker i Sandholmlejren, selvom der reelt kun er plads til 600.
I Allerød Kommune, hvor Sandholmlejren ligger, er borgmester Erik Lund (K) endnu ikke blevet spurgt. Men hvis han bliver spurgt, bliver det et nej.
- Kommunen har ingen ledige bygninger. Kun sports- og svømmehaller, og dem går jeg ikke ud fra, at vi skal nedlægge. Vi skal selv ud og bygge for at få bygninger til det, vi har brug for, siger han til avisen.
Det er især flygtninge fra Afghanistan, Irak og Syrien, som i øjeblikket finder vej til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie