Sangeren og kunstneren Freddy Fræk er død
Kunstneren Freddy Fraek, der de seneste år stavede sit kunstnernavn med ae i stedet for æ, ses her med sin hustru, den svenske kunstner Gun Gordillo. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Lars Hansen
Polfoto/Lars Hansen
Musikeren, der blandt andet var kendt for at spille kazoo og fra børne-tv, blev 80 år gammel.
Musikeren og billedkunstneren Freddy Poulsen, kendt under navnet Freddy Fræk, er død, 80 år gammel. Det skriver Politiken.
Han spillede, sang og smilede sig ind i det brede publikums bevidsthed fra 50'erne og fremefter, hvor han udødeliggjorde en lang række "frække" sange som eksempelvis "Damevalsen" med teksten "Nu skal vi ud og se på damer".
Mindst lige så kendt blev han for sine mange børnesange.
Blandt andet "Den lille, frække Frederik" og "Den lille Ole med paraplyen" blev leveret med en glad og smittende musikalitet, hvor han blandede både jazz, folkeviser og banjo.
Han gjorde instrumentet kazoo så populært, at det nærmest udelukkende blev omtalt som "Freddy Fræk-fløjten" i en årrække.
Desuden har Freddy Fræk indspillet og optrådt med adskillige af datidens store navne som Cæsar, Povl Dissing og Trille.
Han nåede også at blive et yderst populært ansigt på danskernes fjernsynsskærme, hvor han blev kendt som Frede i børne-tv-serien "Sonja fra Saxogade".
De senere år var det dog været som billedkunstner, at Freddy Poulsen, der nu kaldte sig Freddy Fraek, gjorde sig bemærket med både skulpturer, grafik, rumudsmykninger og billedkunst.
Han boede 15 år i Paris med sin svenske kone, kunstneren Gun Gordillo, hvor de begge udstillede og solgte deres internationalt anerkendte værker, inden de flyttede tilbage til Danmark igen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker