Den danske soldat, der i sidste uge blev hårdt såret i Afghanistan, er nu tilbage i Danmark. Hærens Operative Kommando (HOK) oplyser, at soldaten er indlagt på Rigshospitalet.
Soldaten blev alvorlig såret af skud i tirsdags, da han deltog i en fodpatrulje i Helmand i Afghanistan. Soldaten blev skudt i forbindelse med et opgør med en gruppe oprørere fra Taliban.
Ifølge de første meldinger var soldaten alvorlig såret, og planen har i et par dage været at få ham til Danmark. Nu modtager han altså behandling på Rigshospitalet.
Samtidig oplyser HOK, at danske styrker søndag var i kamp med oprørere, men ingen danskere kom noget til. Det var 2. Lette Opklaringseskadron, der under en patrulje blev beskudt med håndvåben og raketter.
De danske soldater fik støtte af kampvogne, og der blev også rekvireret flystøtte.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker