Se billederne: Den russiske flåde sejler gennem dansk farvand
Et russisk orlogsfartøj passerede fredag Storebæltsbroen. Skibet er på vej hjem fra Sankt Petersborg. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Nysgerrige borgere var mødt op for at se, da russiske flådeenheder fredag passerede gennem Storebælt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Flere interesserede borgere fulgte nysgerrigt med, da den russiske flåde ved middagstid fredag kom forbi Storebælt. For selv om besøget er ganske fredeligt, vækker det opsigt, når russisk militær kommer så tæt på Danmark.
I løbet af fredag vil mellem tre og fire enheder passere gennem Storebælt. Der kommer to-tre skibe og en ubåd.
Hvert år holder Rusland en flådeparade i Sankt Petersborg, og enhederne skal i den forbindelse passere dansk farvand for at komme fra deres hjemhavne til enklaven og tilbage igen.
I år er paraden foregået den 31. juli, og fartøjer fra den russiske flåde er derfor på vej retur.
Ved gennemsejlingen bliver skibene fulgt tæt af Forsvaret. Det sker enten med flådefartøjer, helikopter eller fly. Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse,
Annonce
Og fordi det er en årlig begivenhed, er der nærmest tale om en tradition, fortæller Per Ring Henriksen, der er chef for Søværnets Nationale Maritime Operationscenter.
- Det er nærmest fast tradition, at russiske skibe og ubåde sejler gennem dansk farvand for at komme til flådeparaden i Østersøen, siger han i pressemeddelelsen.
Skibene er i dansk farvand, fordi Rusland hvert år holder en flådeparade i Sankt Petersborg. For at komme dertil og afsted skal skibene gennem Storebælt. Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Det er helt normal procedure, at Forsvaret holder øje, når et statsskib passerer gennem dansk farvand. Det er en af Søværnskommandoens Nationale Maritime Operationscenters hovedopgaver, fortæller Per Ring Henriksen.
Det beror på en vurdering i hvert tilfælde, om et fremmed statsskib er af særlig interesse og dermed skal følges gennem dansk farvand. Generelt gælder det, at alle orlogsfartøjer fra ikke-Nato-lande har særlig interesse, siger han.
/ritzau/
Selv om de russiske enheder kom tæt på, var det stadig nødvendigt med lidt forstørrelse, hvis man ville have alle detaljer med. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Flere nysgerrige borgere så til, da det første skib fredag omkring middagstid passerede Storebæltsbroen. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
En russisk ubåd var blandt de enheder, der ved middagstid kom gennem dansk farvand. Her ses den titte frem under Storebæltsbroen. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub