Stormen, der ramte Danmark tirsdag og var den værste i syv år, har højst sandsynligt forårsaget en del skader rundt om i landet.
For at forsikringen dækker stormskader, skal vindstyrken have været mindst 17,2 meter per sekund i det område, hvor man bor. Det var tilfældet i hele Danmark i løbet af tirsdag.
Her kan du se, hvilke skader forsikringen dækker:
Bygningsforsikring:
* Din bygningsforsikring dækker skader på dit hus. Det kan for eksempel være tagsten, der løsner sig og blæser ned fra taget eller knuste ruder.
* Desuden dækker forsikringen skader på garager, skure, og andre småbygninger, hvis de er opført på murede eller støbt sokkel.
Indboforsikring:
* Din indboforsikring dækker de skader, der sker som følge af en samtidig stormskade på bygningen. Det kan for eksempel være skader på dine møbler, tæpper og lignende. Dog dækkes ikke stormskader på forsikrede genstande, der befinder sig udendørs.
Bilforsikring (kasko):
* Forsikringen dækker skader på køretøjet fra for eksempel væltede træer eller nedfaldne tagsten.
Ulykkesforsikring:
* Din ulykkesforsikring udbetaler erstatning, hvis du får en personskade, der medfører et varigt mén på mere end fem eller otte procent.
* Ved dødsfald betales erstatning, såfremt denne dækning er valgt på ulykkesforsikringen.
Besøg www.forsikringsvejret.dk for at se, om du er omfattet af storm-/orkan-forsikringsdækningen.
Kilde: Forsikring og pension
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker