"Det har foregået i mange år og over alt i Danmark. Selv er jeg uddannet SOSU og var det i 3-4 år. Folk bruger tid på at handle mad om aftenen i aftenvagtens hjemmepleje".
Sådan skriver en TV 2-bruger i en mail til TV2/Nyhederne, efter samme udsendelse har kunnet afsløre omfattende og systematisk snyderi i den københavnske hjemmepleje.
Og brugeren er langt fra alene. I de forgangne dage, hvor afsløringerne er rullet over skærmen, er det således vrimlet ind med breve om snyd fra ikke mindre end 21 forskellige byer landet over. Det fremgik af Nyhederne onsdag aften og hjemmesiden tv2.dk
"Jeg bor i Vestjylland ved siden af en gammel dame på 90 år. Hun har haft hjemmepleje de sidste 10 år, hun får besøg mange gange i løbet af dagen af en varighed på et sted mellem 2 5 minutter", skriver en seer og fortsætter:
- "... Efter besøget hos den gamle dame, slutter de af med en halv times rygepause siddende på kantstenen foran vores hus".
Også i Vejle er den gal, fortæller en seer ifølge et brev på tv2. dk:
"Både som privat og som professionel har jeg erfaring med at "arbejdstid" bliver brugt til private gøremål: telefon, e-mails, indkøb, en smøg osv.".
De fleste henvendelser på tv2.dk drejer sig enten om snyd med besøgstiden eller manglende pleje hos de ældre. Og sagerne er både nye og gamle.
"Vil blot bekræfte at fusk med hjemmehjælp er noget, som er sket i mange år. I 1999 arbejdede jeg en sommer hos hjemmeplejen i Nivå. (...) Jeg fandt meget hurtigt ud af at rigtig mange af hjemmehjælperne forkortede de ældres hjælp kraftigt, så de selv kunne køre på stranden, hjem at sove, spise timelange frokoster, tage ud at shoppe", skriver en seer fra Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde