Seerne siver fra TV2 til DR og andre betalingskanaler
Der er ingen tvivl om, at TV2 har en udfordring med deres seertal.
Det siger trainingdirektør Jesper Anderson, mediebureauet Argif Media.
Og TV2's administrerende direktør, Mette Eldrup, lægger tirsdag ikke skjul på, at det er en af grundene til, at topcheferne Palle Strøm og Keld Reinicke er fyret. Samtidig trænger kanalen til fornyelse.
- TV2 er i samme problemer som alle andre tv-stationer, der er store nationale stationer. Folk ser mere fragmenteret tv, der er et større udbud end nogensinde før, og det fortsætter og fortsætter, siger han.
Tv - og det gælder både traditionelle kanaler eller webkanaler - er i konkurrencen med så mange ting og fra alt muligt udstyr, som folk bruger, mener han.
- Folk har travl med alt muligt andet end at se traditionelt tv, og så skal man kunne følge med. Det har TV2 ikke kunnet i flere år, og det taber de markedsandele og seertal på - primært på hovedkanalen, siger Jesper Anderson.
Styrkeforholdet mellem de to kanaler er ved at smuldre. DR vinder seere tilbage, og det er en udfordring for både TV2 og det kommercielle marked.
I 1. kvartal 2013 er DR TV's seerandel på 32,7 procent - 3,6 sharepoint mere i forhold til samme kvartal 2012. TV2 koncernen har 33 procent, og det er 2,1 sharepoint mindre end året før, skriver mediawatch.dk.
TV3-gruppen har 10,4 procent, SBS TV 7,4 procent, mens øvrige har 16,5 procent.
Ifølge medieforsker Niels Marslev, DR Medieforskning, er det primært hverdagens udvidede primetime, som gør forskellen med mange seere til kendte programmer som "Hammerslag", "Bonderøven" og "Spice med Price".
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker