Forsvaret skal udføre en "kompliceret balancegang", når danske soldater er udsendt seks måneder ad gangen i Afghanistan.
Det oplyser forsvarets kommunikationschef, oberstløjtnant Lars Sønderskov, på Forsvarskommandoens hjemmeside.
- Vi har i forsvaret vendt og drejet mange faktorer, før vi bestemte os for de seks måneder. På den ene side er der eksempelvis de operative behov. Men på den anden side er der også hensynet til udsendte soldater og deres pårørende, siger han.
Når udsendte soldater har særlige opgaver, kan der være en vis fleksibilitet i perioden, som kan være kortere eller længere. Desuden søger styrken at videregive sine erfaringer, når et nyt hold afløser et gammelt hold i Afghanistan, påpeger han.
- Når et nyt hold kommer til Afghanistan, er der en periode, hvor det gamle hold videregiver sine erfaringer til det nye hold. Derudover er nøglepersoner forud for udsendelsen en periode i missionsområdet for at lære mest muligt om missionen inden udsendelse. Endelig giver udsendte soldater fra sidst hjemkomne hold deres erfaringer videre til næste hold ved at deltage i undervisningen af det hold, der står foran udsendelse, siger Lars Sønderskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker