Seks ud af ti deltagere bestod årets anden indfødsretsprøve
Det er som udgangspunkt en betingelse for at blive dansk statsborger, at ansøgeren består indfødsretsprøve.
2503 deltager bestod den indfødsretsprøve, der blev afholdt 25. november. Det svarer til 59,7 procent af deltagerne.
Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
Dermed har procentvis lidt færre bestået end ved forrige prøve. Ved indfødsretsprøven i juni bestod 64,9 procent.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker de beståede tillykke med at være et skridt nærmere statsborgerskab.
- Jeg er altid glad, når indvandrere er blevet så glade for vores land, at de også vil kalde sig danske. Det betyder ikke, at man skal glemme sine rødder.
- Men det betyder, at man tilslutter sig de kulturelle og sociale fællesskaber i samfundet. Og at man er loyal over for Danmark og de demokratiske grundværdier, som vores samfund hviler på, siger han i pressemeddelelsen.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), som udarbejder spørgsmålene til prøven.
Spørgsmålene fokuserer på viden om samfundet og ligger tæt op ad det læremateriale, som danner grundlag for prøven.
Indfødsretsprøven bliver afholdt to gange om året.
Indfødsretsprøven blev etableret med en aftale indgået 5. oktober 2015 mellem den daværende Venstre-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
Det er som udgangspunkt en betingelse for at blive dansk statsborger, at ansøgeren består prøven og dermed dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker