Fire år efter Muhammed-tegningerne blev trykt, er der udbredt selvcensur blandt danske kunstnere og forfattere, viser en undersøgelse fra
Ugebrevet A4.
Undersøgelsen er foretaget blandt 654 forfattere, billedkunstnere og museumsledere. Næsten halvdelen af de adspurgte mener, at ytringsfriheden
herhjemme er truet, og hver ottende har forkastet "projekter" på grund af selvcensur.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er bekymret over undersøgelsens resultater:
- Det understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem, siger han.
Partiledere fra både højre og venstre er alarmerede over, at danske kunstnere i stigende grad lægger bånd på sig selv af frygt for deres egen sikkerhed.
- Det er så uendeligt trist. Der er ingen tvivl om, at ytringsfriheden er truet, siger formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard.
SF?s Villy Søvndal betegner det direkte som "et stort demokratisk problem", hvis kunstnere holder sig tilbage af frygt for repressalier.
- Vi får en forloren offentlig debat, hvis vi ikke kan tale lige ud af posen - også om de svære emner som religion og indvandring. På sigt skaber det en giftig
og forløjet stemning, som ingen kan være tjent med, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde