September har haft flere sommerdøgn end set i 18 år
- Vi kan komme op på ni sommerdøgn i løbet af i dag, da der er chance for at temperaturen når over 25 grader på Bornholm, siger Mikael Scharling, siger DMI’s klimatolog Mikael Scharling. (Arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Tirsdag kan antallet af meteorologiske sommerdage stige til ni, og måske resten af måneden vil byde på flere.
September har i Danmark hidtil budt på otte meteorologiske sommerdøgn, hvilket er det højeste antal i 18 år.
Det oplyser DMI.
Og den slags sommervejr er bestemt ikke hverdagskost denne tid på året, lyder det.
- Det er ikke usædvanligt, at vi registrerer meteorologiske sommerdøgn i september, siger DMI’s klimatolog Mikael Scharling.
- Otte sommerdøgn er til gengæld det højeste antal siden 2005, hvilket understreger, at sensommeren har været særlig i år.
I 2005 var der fem sommerdøgn i september. Det var dette år, at vejrstationerne begyndte at opgøre data på den samme måde, som man gør det i dag.
Om den nysatte sommerdøgnsrekord strækker sig længere tilbage end 18 år, er derfor uklart.
Man ved dog, der også tidligere har været et særligt højt antal sommerdøgn. I 1999 var der ni af slagsen.
Og det kan også blive tilfældet i år, hvor måneden langtfra er slut.
- Vi kan komme op på ni sommerdøgn i løbet af tirsdag, da der er chance for, at temperaturen når over 25 grader på Bornholm, siger Mikael Scharling.
Tallet kan også gå hen og blive tocifret, lyder det.
- Vi kan se, at temperaturen går ned de kommende dage, men at den faktisk går op igen i weekenden. Så jeg vil ikke afvise, at der kan komme flere sommerdøgn i den her måned. Men det er svært at sige.
Et meteorologisk sommerdøgn defineres ved, at temperaturen overstiger 25 grader. De seneste 18 år har der i gennemsnit været 1,9 meteorologiske sommerdøgn i september.
Ser man mod de egentlige sommermåneder juli og august, var vejret i år noget køligere. Her var der henholdsvis fem og seks meteorologiske sommerdøgn, oplyser DMI.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker