Forhøjet blodtryk og skader på lever og nervesystem. Det er nogle af de bivirkninger, man udsætter sig for, hvis man indtager nogle af de sexpiller, som sælges i erotikbutikker i København.
Det fastslår Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen efter en kontrol i erotikbutikker i København.
- Vi har fundet fem forskellige produkter i butikker i Københavnsområdet. Der er planteingredienser i, som af DTU er noteret som ikke-accepterede i fødevarer, fortæller Maria Christensen fra Kosttilskudsgruppen i Fødevarestyrelsens Rejsehold.
Produkterne markedsføres som stimulerende på seksualdriften.
Styrelserne har konstateret, at sexpillerne indeholder planteingredienser som for eksempel Maca (Lepidium meyenii Walp) og Tribulus terrestris L, der kan have alvorlige bivirkninger for brugeren.
Produkterne skal senere til analyse i lægemiddelstyrelsen, der vil undersøge, om de indeholder udeklarerede, aktive lægemiddelstoffer.
Myndighederne advarer indtil videre forbrugerne mod følgende produkter: Venicon MAN Erectile stimulerend, Venicon for Women Lust stimulerend, Men Direct Tab, ErectaVit og PENISEX Liebes-Tropfen love drops.
- Forbrugeren har jo altid mulighed for at gå ned i de butikker, de har købt produktet i, og returnere det. Men det er en sag mellem den enkelte butik og forbrugeren, siger Maria Christensen.
Kan det ikke lade sig gøre at returnere pillerne, opfordrer Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen forbrugere, der har købt produkterne, til at kassere dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde