SF erkender, at oppositionens forslag om en såkaldt kandidatpant ikke er tjekket med EU. Det kunne ellers være en god idé, for ifølge en EU-ekspert er planen formentlig i strid med unionens regler.
Forslaget om kandidatpant er en del Socialdemokraternes og SF's økonomiplan "Fair Løsning". Det indebærer, at de studerende fra universiteterne må betale for deres kandidattitel, hvis de vælger at flytte til udlandet efter endt uddannelse.
Og det vurderer juralektor Peter Starup fra Syddansk Universitet er i strid med EU's regler, men SF henviser til, at forslaget oprindeligt kommer fra velfærdskommissionen.
- Jeg er ret overbevist om, at kommissionen ikke ville komme med forslag, som er decideret ulovligt i forhold til EU, siger SF's universitetsordfører Jonas Dahl.
S og SF kommer med forslaget for at få bugt med manglende arbejdskraft på bestemte områder i Danmark. Problemet er nemlig, at nogle højtuddannede tager den første billet ud af Danmark, når de har deres kandidatbevis.
- Det er ikke rimeligt, at vi skal betale for folks uddannelse, hvis de ikke vil være med til at bidrage til fællesskabet bagefter. Det er den situation, vi står i. Men det er klart, at hvis forslaget er umuligt at implementere, så må vi kigge på det. Vi er villige til at kigge på mange forskellige modeller, siger han og understreger, at der blot er tale om et forslag.
Og det kan det meget vel blive ved med at være.
EU-ekspert Peter Starup tvivler nemlig på, at det er tilladt efter EU's regler.
- Det er svært at sige med sikkerhed, fordi der ikke er nogen fortilfælde, men meget taler for, at det strider mod EU-reglerne, siger han og tilføjer, at det vil gå ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet.
SF's Jonas Dahl siger, at oppositionen vil tage en dialog med EU-eksperter for at finde ud af, hvordan idéen i givet fald skal udformes.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde