SF opfordrer nu beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til at indskærpe arbejdsmiljøreglerne for unge i feriejob over for arbejdsgiverne.
Efter en rundtur i Århus med LO's Jobpatrulje har partiets arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, konstateret, at der er stor uklarhed i butikker og på andre arbejdspladser over, hvor tunge løft, unge må udsættes for, siger han.
- Vi skal passe meget på børns og unges ryg, fordi den ikke er færdigudviklet endnu. Det er meget skræmmende, at en 15-årig fra Århus sidste år fik smadret ryggen ved at løfte tunge kasser i et cateringfirma og nu er på revalidering. Den slags må simpelthen ikke ske, siger Eigil Andersen.
Han henviser også til, at en midtvejsstatus fra LO's Jobpatrulje i år har vist, at 30 procent af de unge feriejobbere ikke har fået instruktion i, hvordan de undgår arbejdsskader. 30 procent har været sat til at løfte tungere byrder end de 12 kilo - svarende til en kasse med tomme ølflasker - som loven sætter som loft.
Unge må heller ikke skubbe eller trække over 100 kilo, der svarer til 10 kundevogne i et supermarked.
Eigil Andersen påpeger, at det også koster samfundet dyrt, hvis unge får skadet deres arbejdsevne, endnu inden de rigtigt er begyndt på arbejdsmarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie