SF vil nu også have forsvarsminister Søren Gade (V) til at gå af. Partiets forsvarsordfører Holger K. Nielsen siger ifølge Politiken, at tilliden til ministeren er væk.
Dermed er både SF og Socialdemokraterne ude efter ministeren efter skandalen om tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten".
Den enorme ballade er fortsat i ugevis, og har foreløbig kostet den nu tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet, mens to chefer i forsvarskommandoen er sendt hjem.
Men det er ikke nok for SF.
- Med al respekt for Søren Gade, så vil det bedste være, at han træder tilbage. Tilliden til Gade er der ikke længere fra SF, siger Holger K. Nielsen.
Ministeren har flere gange sagt, at han kun bliver, hvis der er bred tillid til hans person.
Den nye melding fra SF kommer efter oplysninger om, at to centralt placerede officerer i første omgang ikke ville forsøge at stoppe bogen, som forsvaret endte med at prøve at få stoppet med et fogedforbud.
- Vi tror ikke længere på, at Søren Gade kan håndtere denne her sag, når forligskredsen ikke bliver orienteret om uenigheden i forsvarstoppen om så vigtigt et spørgsmål, som der er tale om her, siger Holger K. Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker