Når rektor på København Universitet Ralf Hemmingsen undskylder i Penkowa-sagen, er der tale om et sent forsøg på at redde sit job.
Sådan lyder det fra forskningsordfører for SF, Jonas Dahl, på baggrund af Hemmingsens kronik i tirsdagens Politiken. Her beklager rektor de fejl, som universitetet har begået i sagen om den bedrageridømte hjerneforsker.
- Det er for lidt, for sent og for luftigt, siger Jonas Dahl.
- Det er jo nærmest en åben jobansøgning for at få lov til at beholde sit eget job.
- I stedet for at rode sig ud i yderligere søforklaringer burde rektor sammen med videnskabsministeren igangsætte den uvildige undersøgelse, som SF og en stor skare af forskere har efterlyst.
- Det ville klæde rektor langt mere end forsættelsen af cirkus-Penkowa, siger SF'eren.
Dermed lægger han sig på linje med de omkring 500 forskere, som har skrevet under på kravet om en uvildig undersøgelse af den omfattende svindelsag.
Blandt initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er professor og overlæge Niels Høiby. Han er heller ikke imponeret over rektors undskyldning, som han mener, "bliver hyllet ind i en masse varm luft, der skal nedtone de fejl, der er blevet begået".
Sagen har desuden fået Høiby og en gruppe forskere til at iværksætte deres egen granskning Københavns Universitets håndtering af sagen.
Resultaterne af undersøgelse bliver præsenteret for universitetets bestyrelse på et møde den 5. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker