Ingen ved, hvor mange børnehjemsbørn i Danmark der i tidens løb er blevet udsat for vold og seksuelle overgreb. Selv om det formentlig ikke er muligt at opklare det helt, så skal vi alligevel forsøge at få så meget frem i lyset, som muligt.
Det mener SF's retsordfører, Karina Lorentzen.
- Europarådet opfordrer alle lande til at gøre op med overgreb mod børnehjemsbørn. Både Norge og Sverige har iværksat undersøgelser, og det bør vi også gøre. Det er vigtigt, at vi også i Danmark gør op med dette sorte kapitel i vores historie, siger hun.
Mandag offentliggøres en rapport om forholdene på drengehjemmet Godhavn i Tisvilde samt 18 andre børnehjem i perioden 1945 til 1976, men det er ikke nok, mener Karina Lorentzen.
- Jeg har indtryk af, at overgreb har været almindeligt forekommende på børnehjemmene, og at pigerne var de mest udsatte. Men der er kun et enkelt pigehjem blandt de undersøgte børnehjem, siger hun.
Ifølge Karina Lorentzen er det vigtigt, at undersøgelserne bliver fulgt op med en undskyldning til ofrene.
- Jeg ved, at det vil betyde rigtig meget for de her mennesker, at de får en officiel undskyldning, som viser, at vi anerkender dem og anerkender, at de var udsat for overgreb. Det giver dem lidt oprejsning, og det er det mindste, vi kan gøre, siger Karina Lorentzen.
Hvorvidt overgrebene var ulovlige eller ej ud fra datidens regler er ifølge Karina Lorentzen uden betydning.
- Det er tale om forbrydelser, uanset hvordan vi vender og drejer det.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde