Det betyder, at eleverne skal bruge de sidste måneder i skolen på at forberede sig på den uddannelse, de begynder på efter sommerferien.
Sådan lyder SF's udspil til forhandlingerne om en ny skolereform, og forslaget bakkes op af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og et flertal på Christiansborg. Det skriver Politiken tirsdag.
- De dyre afgangsprøver i folkeskolen tjener i dag ikke noget formål. De er et produkt af et for længst forsvundet landbrugs- og industrisamfund, hvor prøven for mange var en sidste kontakt med uddannelsessystemet.
- Prøven skal i stedet pege frem, siger SF's uddannelsesordfører, Annette Vilhelmsen, til Politiken.
Prøven skal derfor flyttes, så skolen kan lave målrettede tilbud, der gør eleven klar til en uddannelse. Hvis prøven for eksempel viser huller i matematik, skal elever i tide have mere undervisning i det fag.
Blandt andet for at forebygge - som det er i dag - at op mod hver tredje falder fra en ungdomsuddannelse.
Christine Antorini kalder forslaget interessant og glæder sig til at få det med i forhandlingerne om en skolereform.
- SF's pointe er fuldstændig rigtig. I sidste del af skolen skal det handle om at få eleverne godt videre til en uddannelse. Kan vi indrette prøverne, så skolen bliver bedre til det, skal vi gøre det, siger hun til Politiken.
Regeringsfællerne hos de radikale er også positive over for forslaget. Det samme er Enhedslisten, mens oppositionspartierne LA, Venstre og DF med varierende ordvalg kalder forslaget for "tåbeligt".
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er åben over for SF's udspil. Det samme er formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde