SF'er i Morsø fik ikke sine 25 stillere til kommunalvalget
SF-formand Pia Olsen Dyhr kan konstatere, at hendes parti er repræsenteret i 96 ud af 98 kommuner. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
SF stiller op i 96 ud af 98 kommuner. Kun i Læsø Kommune og Morsø Kommune har partiet ingen kandidater.
I weekenden meldte SF ud, at partiet havde sine kandidater til kommunal- og regionsvalget 21. november klar.
I 97 ud af 98 kommuner kunne man stemme på en SF'er. Men det har vist sig at være en lidt for hurtig udmelding.
SF har nemlig alligevel ikke som ventet en kandidat i Morsø Kommune. Det skriver nordjyske.dk. SF's pressetjeneste på Christiansborg bekræfter oplysningen til Ritzau.
Kandidaten Stefan Ohlsen kunne ifølge nordjyske.dk ikke skaffe de 25 stillere, der skal til for at tilmelde sig en liste til valget, hvis man ikke i forvejen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.
Det var regnet for en formsag, men det lykkedes ikke inden deadline, som var klokken 12 tirsdag.
Det betyder altså, at SF er repræsenteret i 96 ud af 98 kommuner. Foruden Morsø Kommune er SF ikke repræsenteret i Læsø Kommune.
Omkring 800 SF'ere stiller op til kommunalvalget. 88 SF'ere stiller op til regionsvalget, som finder sted samme dag.
Værdig ældrepleje, gode skoler og daginstitutioner, stop for besparelser på sygehusene, fokus på samfundets svageste og miljøet er nøgleemnerne for SF i forbindelse med valget.
Det sagde SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i weekenden.
- Jeg glæder mig enormt meget til at komme rundt i hele landet for at gå på gaden og møde danskerne sammen med vores kandidater, sagde Pia Olsen Dyhr.
Et af de største navne på SF's liste er tidligere formand og udenrigsminister Villy Søvndal, som gør comeback i dansk politik. Han stiller op til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.
I oktober 2013 blev Søvndal ramt af en blodprop i hjertet. 11. december 2013 meddelte Søvndal, at han på grund af sit helbred ville trække sig som udenrigsminister og medlem af Folketinget.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker