Vejles tidligere SF-borgmester Flemming Christensen går nu på banen til fordel for Venstre og De Konservative i byrådet.
I en annonce, der bringes i Vejle Amts Folkeblad tirsdag, opfordrer han vælgerne til at gøre, som han selv vil gøre - nemlig sætte kryds ved Venstre eller De Konservative.
- Fordi vi skal have et nyt styre. Som jeg skriver i annoncen, har Vejle ikke dårlig økonomi. Vi har dårlig ledelse. Jeg efterlod en velpolstret kommune, men kassen er tømt, og Leif Skovs svar er en skattestigning. Det nytter ikke, lyder det fra Flemming Christensen med henvisning til kommunens nuværende borgmester, der repræsenterer Socialdemokraterne.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad var den tidligere borgmester stærkt inde i billedet til et topkandidatur i Venstre i foråret. Vejle-fløjen i partiet havde gerne set, at Flemming Christensen var blevet partiets borgmesterbud, men Venstres organisation på kommuneplan holdt fast i, at partiet havde valgt spidskandidat - Arne Sigtenbjerggaard.
Derfor blev opstillingen aldrig til noget, og Flemming Christensen er stadig SF'er. Han stiller dog ikke op til det kommende valg.
Flemming Christensen var Vejles borgmester fra 1994 til 2005, men mistede posten ved kommunalvalget for fire år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker