Torsdag bliver temperaturerne minus 3 til 5 grader, men blæsten - den såkaldte windchillfaktor - vil få temperaturerne til at føles som minus 15 og minus 20 grader.
Den isnende kulde bevæger sig langsomt ind over Danmark, solen kommer sammen med kulden, og det samme gør sneen.
- Østersøen og de østvendte kyster kan godt forberede sig på sne torsdag. På Bornholm falder der omkring 10 til 20 cm, mens Nord- og Midtjylland får nogle drys - det sammen i København og Nordsjælland, siger vagthavende meteorolog Olaf Mathiassen, DMI.
Det er dog intet mod sidste vinter, hvor Bornholm var dækket af halvanden meter sne, og snedriverne var tre meter.
Det er et iskoldt højtryk, der samler kræfter over Rusland, der giver det kolde vejr. Det betyder, at kyndelmisse i den grad kommer til at slå sin knude i Danmark.
Ifølge Olaf Mathiassen kan kulden varer 14 dage endnu, men det mest sandsynlige er, at vi fra næste uge får almindelig dansk vinter og ikke isende sibirsk vinter.
- Men prognosen er stadig usikker, siger han.
Flere steder rundt i landet er der åbnet nødherberger for hjemløse med penge fra Social- og Integrationsministeriet.
- Det er svært at være hjemløs hele året. Det kan også være hårdt om foråret og om efteråret, når det rusker. Men lige nu har vi en øget tilstrømning i dagtimerne, og der er rigtig mange, der spørger efter fodtøj, siger chef i Kirkens Korshær Helle Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde