Den står både på solbriller, bade- og regntøj i denne uge. Den hede sommer fortsætter tirsdag og onsdag med op til omkring 28 grader, men så bliver det køligere og også vådere.
Det bliver mere ustabilt midt på ugen, fortæller meteorolog Mikael Jarnvig fra TV2 Vejret.
- Onsdag aften eller natten til torsdag passerer en koldfront med nogle regn- og tordenbyger. Det bliver omkring 26 grader torsdag, fortæller Jarnvig.
Vinden vil tirsdag og onsdag være i syd - og sydøst, men går så over i vest. Der kommer dog ikke så meget vind. Det bliver omkring fem meter pr. sekund. Lørdag vil det blæse mere.
- Både torsdag, fredag og lørdag bliver der et blandet vejr med regn- og eventuelt tordenbyger - og sol ind imellem, forudsiger Jarnvig.
- Temperaturerne falder efterhånden. Torsdag kan vi nok stadig komme op på 26 grader. Men fredag og lørdag må vi nøjes med 22-23 grader, siger meteorologen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker