Sidste afbrændingsforbud på Bornholm ophæves
Siden 3. juli har et afbrændingsforbud dækket Danmark. Mandag eftermiddag er forbuddet endeligt ophævet.
Mandag klokken 16 ophæves afbrændingsforbuddet på Bornholm som det sidste sted i landet i denne ombæring. Det oplyser Beredskabsstyrelsen på det sociale medie Twitter.
Det var ventet, at afbrændingsforbuddet på Bornholm ikke ville blive forlænget.
Dermed vinker Danmark farvel til forbuddet, der fra 3. juli dækkede hele landet.
Det gjorde det forbudt at tænde bål - heller ikke i bålfad - mens man kun måtte bruge grill, hvis grillen var placeret på et ikke-brændbart underlag. Nogle steder var det helt forbudt at grille med kul.
Ligeledes har det været forbudt at bruge ukrudtsbrændere.
Formelt er Bornholm sidste kommune, der havde et forbud, men i en pressemeddelelse skriver beredskabet på Djursland, Favrskov og Randers, at Anholt er undtaget fra ophævelsen af forbuddet.
Der er afbrændingsforbud året rundt på Anholt, fordi øens natur er meget tør i sommerhalvåret.
Derfor er brug af åben ild totalt forbudt på hele øen fra april til oktober. Det er dog tilladt at grille ved sommerhusene.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker