Signalfejl stopper sjællandsk togtrafik flere steder
Problemer med signalerne har omdirigeret togtrafikken flere steder på Sjælland onsdag morgen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Problemer med signalerne ved Køge Nord har gjort, at togene mellem Køge Nord og Ringsted ikke kører.
En signalfejl ved Køge Nord forstyrrer onsdagens togtrafik på Sjælland og er skyld i større omrokeringer.
Den betyder, at togene fra København ikke kan køre via Køge Nord og mod Ringsted. I stedet kører strækningen via Roskilde.
Der er også indsat en togbus mellem Køge Nord og Ringsted.
Onsdag eftermiddag oplyser DSB på sin hjemmeside, at togene først forventes at køre som normalt igen klokken 18.00.
Problemerne har påvirket togdriften mange steder på hele Sjælland.
Flere regionaltog på afgangene mellem Høje Taastrup og Slagelse, Roskilde og Københavns Hovedbanegård samt Holbæk og Østerport er aflyst.
I den modsatte retning - fra Ringsted mod København - skulle trafikken køre efter planen.
Intercity-tog fra København standser på grund af omlægningen i Høje Taastrup og Roskilde.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker