Når danske unge indlægges bevidstløse af druk og andre rusmidler på landets skadestuer, er der stor forskel på, hvor godt rustet skadestuen er til at håndtere dem. Selv om Patientklagenævnet efter et tragisk dødsfald har sat standarden for, hvilke instrukser, personalet skal arbejde efter, er der ifølge eksperter uacceptabel stor forskel fra skadestue til skadestue. Det skriver Berlingske Tidende.
På to af 17 adspurgte skadestuer arbejder personalet uden støtte fra specifikke instrukser, når de modtager, overvåger og behandler såkaldt bevidsthedssvækkede patienter. Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research.
At det kan være livsfarligt, viser sagen om 16-årige Christian Dam Midtgaard. Manglende instrukser på Århus Sygehus medvirkede ifølge Patientklagenævnet til hans død.
- Manglende skriftlige instrukser på en skadestue giver helt urimelige arbejdsvilkår for læger og sygeplejersker på skadestuerne. Og uden instrukser kan tragedier gentage sig, siger en af landets førende eksperter i patientsikkerhed, vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen, til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker