Af sikkerhedsgrunde har Danmark midlertidigt suspenderet aftaler med Tyskland og Finland om, at disse lande på deres ambassader og repræsentationskontorer rundt om i verden, kan udstede visum til Danmark.
Det sker ellers normalt på ambassader og konsulater rundt om på kloden cirka 82.000 gange om året.
Ritzau erfarer, at stoppet for at udstede visum til forretningsrejsende, turister eller slægtninge er stoppet af sikkerhedshensyn på de tyske og finske repræsentationer i en lang række lande, hvor Danmark ikke i forvejen har ambassade.
Udenrigsministeriet oplyser dog kun, at repræsentationsaftalerne er suspenderet midlertidigt, fordi disse to lande for tiden ikke opfylder de danske myndigheders krav om høring og konsultation af centrale myndigheder i Danmark.
Oversat til dansk betyder det, at de tyske og finske it-systemerne ikke fungerer optimalt sammen med de danske myndigheders systemer.
På Udenrigsministeriets hjemmeside oplyses det, at repræsentationsaftalen primært med Tyskland er midlertidig stillet i bero på grund af tekniske problemer.
Ritzau erfarer samtidig, at rejsende fra en række bestemte lande er opsat på en særlig landeliste udarbejdet af Integrationsministeriet. Det er dette ministerium og ikke Udenrigsministeriet, der har taget initiativ til visumstoppet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker